Bevægelse og afspænding (efterår 2024)

Se tider og tilmeld dig dette hold i fanen “Tilmelding” nedenfor.

Kategori:

Beskrivelse

På dette hold vil lære du øvelser der tilgodeser dine behov og som passer specielt til dig. Oplev hvordan bevægelse giver dig mere styrke, energi og indre ro. Du vil komme til at arbejde med øvelser som giver hjernen tid til at sende signaler til musklerne, så de kan restituere og genvinde styrken. Du vil øge din sundhed og dit velvære, forbedre din kondition og øge din kropsbevidsthed. Formålet med dette hold er at gøre dig i stand til at tage vare på din krop på en hensigtsmæssig måde, så du bliver stærk, velfungerende og funktionel i din hverdag. Undervisningen indeholder opvarmning, styrke og stræk og afsluttes med afspænding da restitution er vejen frem til en stærkere krop.

Kom gerne omklædt iført tøj du kan bevæge dig i, et håndklæde til at ligge på samt en flaske vand. Der er højst 7 deltagere på holdet, så alle vil blive tilgodeset med de hensyn, der er brug for.


Dette kursus er tilrettelagt til at imødekomme deltagere med væsentlige funktionsnedsættelser og tilbyder et indhold, der er nøje tilpasset deres behov.

Kurset henvender sig til personer med forskellige udfordringer, herunder kroniske smerter, nedsat mobilitet, stress, angst eller andre helbredsmæssige forhold, der kan gøre det vanskeligt at deltage på almindelige hold.

Undervisningen foregår på små hold med maks. syv deltagere, så der er mulighed for at få individuel vejledning.

Formålet er at skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor deltagerne kan engagere sig i aktiviteter, der er tilpasset deres individuelle forudsætninger. Hvis du lever med en funktionsnedsættelse og har brug for specialtilrettelagt aktivitet, er dette kursus skræddersyet til dig.

Bemærk: Som deltager skal du første gang underskrive en tro og love-erklæring om, at du har et handicap, der relaterer sig til den specifikke aktivitet.

Du kan deltage uanset bopælskommune.

  • Mandag kl. 13.15 – 14.45 • Hold E2402 / Heidi Lorentzen • 19 undervisningsgange med opstart d. 2. sep. • 1.710 kr.
  • Mandag kl. 18.00 – 19.30 • Hold E2412 / Mette Bjørneboe • 19 undervisningsgange med opstart d. 2. sep. • 1.710 kr.
  • Tirsdag kl. 8.00 – 9.30 • Hold E2413 / Mette Bjørneboe • 19 undervisningsgange med opstart d. 3. sep. • 1.710 kr.
  • Tirsdag kl. 10.00 – 11.30 • Hold E2414 / Mette Bjørneboe • 19 undervisningsgange med opstart d. 3. sep. • 1.710 kr.
  • Tirsdag kl. 12.00 – 13.30 • Hold E2415 / Mette Bjørneboe • 19 undervisningsgange med opstart d. 3. sep. • 1.710 kr.
  • Tirsdag kl. 18.00 – 19.30 • Hold E2405 / Heidi Lorentzen • 19 undervisningsgange med opstart d. 3. sep. • 1.710 kr.
  • Torsdag kl. 10.00 – 11.30 • Hold E2420 / Mette Bjørneboe • 19 undervisningsgange med opstart d. 5. sep. • 1.710 kr.
  • Torsdag kl. 18.00 – 19.30 • Hold E2409 / Heidi Lorentzen • 19 undervisningsgange med opstart d. 5. sep. • 1.710 kr.
  • Fredag kl. 9.00 – 10.30 • Hold E2410 / Heidi Lorentzen • 19 undervisningsgange med opstart d. 6. sep. • 1.710 kr.

Tilmeld dig via tlf. 91 88 71 60 eller e-mail denklogekrop@denklogekrop.dk.